House 11: Et erhvervslejemål der forener lokal arv med moderne innovation
Mere end bare kvadratmeter: HEA som partner i Joe & the Juice’s mest ambitiøse butik til dato
Hos HEA har vi i mange år haft et tæt samarbejde med den internationale café- og juicegigant, Joe & the Juice. Her har vi hjulpet Joe & the Juice med at udleve deres visioner og business cases ved at tilbyde dem erhvervslejemål til deres butikker – senest på Ny Østergade 13 i hjertet af København K, hvor de netop har åbnet deres nye konceptbutik, House 11 – The Courtyard.

House 11 – The Courtyard Foto: Joe & the Juice, LinkedIn
“House 11 er en hyldest til vores ophav – lige ovre på den anden side af gaden, i Ny Østergade 11, hvor vi åbnede vores allerførste butik i 2002. Derfor har vi haft et ønske om at skabe noget særligt, som nu er blevet til en konceptbutik med et større menukort, en hyggelig gårdhave og et fitnesscenter i kælderen for vores medarbejdere”, fortæller Ulrik Olsen, Development & Construction Director hos Joe & the Juice.

Ulrik Olsen, Development & Construction Director hos Joe & the Juice Foto: Albert Meldgaard Blum, Bonzer
For at realisere drømmen om at åbne en konceptbutik som House 11, der forener lokal arv med moderne innovation, var det afgørende for Joe & the Juice at samarbejde med en partner, der ikke kun tilbød kvadratmeter, men som også kunne forstå og understøtte deres ambitioner.
“Og det var her, HEA kom ind i billedet. Lejemålet bestod nemlig af to separate lejemål, som HEA hjalp os med at samle til ét. De støttede os gennem den komplekse sagsbehandling, lokalplansændringer og koordinering med kommunen, så House 11 kunne blive til virkelighed”, forklarer Ulrik Olsen.
Udover gårdhaven og fitnesscenteret er House 11 også faciliteret med et spa-område i kælderen, hvor der både er installeret sauna og isbad. Disse wellness-faciliteter har HEA også været med til at realisere, da vi blandt andet har været hurtige til at hjælpe Joe & the Juice med at indhente de nødvendige fuldmagter fra kommunen.
“HEA har været fuldstændig samarbejdsvillige i installationen af vores wellnessområde. De har bakket os op, været åbne, og de har fundet løsninger sammen med os. HEA’s topledelse og resten af teamet har været positive i forhold til at løse ting sammen”, fortæller Ulrik Olsen.

Fitnesscenteret i House 11 – The Courtyard Foto: Joe & the Juice, LinkedIn
En oase midt i byen: The Courtyard forener ro, æstetik og en eksklusiv stemning
Noget af det allermest særlige ved House 11 er den skønne og hyggelige gårdhave, som går under navnet The Courtyard. Her kan House 11’s gæster og omkringboende slappe af i de rolige og behagelige omgivelser, som blandt andet er dekoreret med japanske kirsebærtræer og oliventræer.

House 11’s gårdhave, The Courtyard Foto: Joe & the Juice, LinkedIn
Takket være varme- og terrasselamper kan The Courtyard anvendes året rundt, der sammen med de behagelige omgivelser gør den til det perfekte opholdssted for rolige stunder og hyggelige sammenkomster.
Her har HEA også hjulpet med sagsbehandlingen samt justering og tilgængelighed af arealerne, så visionerne om gårdhaven kunne blive realiseret.
“Der er ingen tvivl om, at HEA har været pragmatiske og proaktive hele vejen igennem. Det er sjældent, at en udlejer er så løsningsorienteret og interesseret i lejers succes,” siger Ulrik Olsen.
Med House 11 som koncept ønsker Joe & the Juice at skabe en eksklusiv og særlig stemning, som kun få udvalgte lokationer i verden kan bære. Derfor planlægger de ikke at etablere mange House 11-butikker globalt, men derimod kun steder, hvor omgivelserne og bymiljøet understøtter konceptets særlige karakter.
“The Courtyard skal betragtes som en del af konceptet bag House 11. Et koncept, vi hos Joe & Juice ønsker at ekspandere til nøje udvalgte internationale lokationer. Derfor ser vi gerne, at House 11 også etableres i større internationale metropoler som London, New York, Miami, Paris, og Dubai,” fortæller Ulrik Olsen.
Hver by skal have sin egen feature, da det eksempelvis er sjældent, at man kan få en gårdhave i New York. Derfor tilpasses konceptet til byernes karakteristika.
“I New York kan du i stedet få en rooftop, og det kunne derfor hedde House 11 – The Rooftop eller House 11 – The Beach i Miami og så videre”, forklarer Ulrik Olsen.
HEA: Din forudsigelige samarbejdspartner
Der er ingen tvivl om, at vi hos HEA har en vision om at yde den bedste service og assistance for vores samarbejdspartnere. Derfor står vi altid til rådighed som sparringspartner, hvor vi med glæde vejleder og giver input til vores samarbejdspartneres idéer, så de forretningsmæssigt får mest ud af deres erhvervslejemål.
“HEA har været yderst modtagelige over for vores idéer, og de har været enormt pragmatiske i sagsbehandlingen med kommunen. De har støtte op om projektet hele vejen igennem, og de har været positive i forhold til at løse tingene i fællesskab”, siger Ulrik Olsen.

House 11 – The Courtyard Foto: Joe & the Juice, LinkedIn
Hos HEA har vi nemlig en stor interesse i udførelsen af vores samarbejdspartneres business cases, hvor vi altid stræber efter at gøre en forskel.
“Mange siger bare “det må I selv fikse”, men hos HEA har man et klart ønske om at hjælpe os som lejere. Det synes jeg er helt unikt, da man sjældent får samme behandling hos større og industrielle udlejere,” fortæller Ulrik Olsen.
Derudover har det stor betydning for en international virksomhed som Joe & the Juice, at vi hos HEA arbejder med bruttoleje. På den måde er vi forudsigelige og transparente, når det kommer til vores erhvervslejemål.
“Det betyder meget, at vi kender lejen på forhånd. Hos Joe & the Juice laver vi mangeårsplaner, så vi har brug for den forudsigelighed, som HEA tilbyder. Vi investerer nemlig massivt i vores projekter, og vi skal derfor sikre et bæredygtigt afkast, hvor uventede huslejeforhøjelser kan ødelægge vores business cases,” siger Ulrik Olsen.
Hos HEA ligger vi ligeledes vægt på at være tilgængelige i vores samarbejder, og som samarbejdspartner kan du derfor forvente at være i jævnlig kontakt med vores dedikerede team bestående af ejendomsadministratorer og jurister.
“Man kan tydeligt mærke, at HEA har kærlighed til deres ejendomme og lejere. Jeg har været i ejendomsbranchen i 30 år, og HEA er en af de mest proaktive udlejere, jeg har mødt. Derfor vil jeg klart anbefale at indgå et samarbejde med HEA, da jeg er sikker på, at man bliver glad for samarbejdet,” afslutter Ulrik Olsen, Development & Construction Director hos Joe & the Juice.
Er du som erhvervsdrivende på udkig efter et eller flere erhvervslejemål, hvor du for alvor kan udfolde din forretnings potentiale og skabe vækst? Hos HEA har vi erhvervslejemål til leje i København, Frederiksberg og Nordsjælland, hvor du er garanteret budgetsikkerhed, nærværende service og direkte dialog med vores repræsentanter.
Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med at udfolde jer i nye erhvervslejemål – uden bekymringer for mellemled eller ubehagelige overraskelser.