Lys 1 værelses lejlighed til leje på 53 m²
1 værelses lejlighed med nyt køkken og stor terrasse til leje
Velkommen til denne unikke 1 værelses lejlighed på hele 53 m² – perfekt placeret på 6. sal med fantastisk udsigt og stor terrasse. Her får du en lys og indflytningsklar lejlighed med masser af moderne komfort.
Lejligheden indeholder: Entré med indbyggede garderobeskabe. Nyt stilrent køkken fra JKE Design i hvidt med grå bordplade, fuldt udstyret med alle hårde hvidevarer – inkl. kombineret vaske-/tørremaskine. Der er mulighed for lille spiseplads i køkkenet. Hvidt badeværelse med nye armaturer, toilet, spejl samt vaskeskab. Rummeligt opholdsrum med udgang til stor terrasse – perfekt til solrige dage og hyggelige sommeraftener.
Denne lejebolig overtages nymalet og med nye egetræsgulve – klar til indflytning.
I ejendommen er der elevator, fælles tagterrasse, vaskeri, cykelparkering og eget pulterrum. Der er endvidere mulighed for at leje af parkeringsplads.
Husdyr er ikke tilladt.
Området
Ejendommen er placeret ved krydset Godthåbsvej/Falkoner Allé, med busstoppested foran ejendommen og som er tæt på attraktive indkøbsmuligheder og caféer/restauranter mv. Desuden er der blot et par minutters gang til både Frederiksberg Centret og til Frederiksberg Metro Station.