Totalrenoveret 3-værelses lejlighed i centrum af Lyngby
På den attraktive adresse udbydes nu en flot og total nyistandsat lejlighed på 83 m². Her får du en moderne bolig med klassisk bycharme og en beliggenhed, der placerer dig midt i hjertet af Kongens Lyngby – tæt på alt, hvad du behøver i hverdagen.
Lejligheden er i gang med at blive gennemgående renoveret med sans for både kvalitet og detalje. Det nye køkken fra JKE Design vil fremstå stilrent og fuldt udstyret med alle hårde hvidevarer. Badeværelset bliver ligeledes nyt og indrettet med bruseniche og behagelig gulvvarme.
Boligen rummer to rummelige soveværelser samt en lys og indbydende stue.
Overalt bliver der lagt nye trægulve, og både døre, karme og paneler bliver udskiftet. Elinstallationerne bliver indfræset, væggene bliver beklædt med filt og nymalet i hvidt, så alt vil fremstå lyst, rent og indflytningsklart pr. 15. februar 2026.
Beliggenheden er en af Lyngbys bedste – midt på Hovedgaden med butikker, caféer og restauranter lige uden for døren, samtidig med at grønne områder og stisystemer ligger få minutter væk. Lyngby Station ligger i gåafstand, hvilket gør lejligheden ideel for pendlere, og der er både gode skoler og daginstitutioner i nærområdet.
Kort sagt får du her en gennemført, moderne lejlighed i klassiske rammer – perfekt til par, små familier eller dig, der ønsker en stilren bolig i centrum af Kongens Lyngby.
Området
Indenfor få minuters gang finder man det hyggelige Lyngby Storcenter med et rigt detailhandelsmiljø og det populære stormagasin Magasin.
Lyngby kaldes også for det grønne område, da byen har mange grønne områder bestående af mark, skov, sø og å.
Lejemålet er beliggende 5 min. fra Lyngby Station – hvor der kører S-tog til og fra København og Lyngby mindst hvert 10. minut i dagtimerne.
Totalrenoveret 3-værelses lejlighed i centrum af Lyngby
Plantegning
Lejevilkår
Fandt du ikke hvad du søgte?
Opret en søgeagent med dine behov, så kontakter vi dig, så snart vi har erhvervslejemål, der opfylder dine ønsker og behov.