210 m2 der oser af kreativitet
Pakhus med udsigt til Skotlands Plads
Karakterfuldt pakhuslejemål med udsigt til Skotlands Plads
Med en attraktiv beliggenhed ud mod Skotlands Plads i en stemningsfuld og historisk fabriksbygning udbydes i alt 210 m² erhvervslokaler i eftertragtet New Yorker-stil.
Lejemålet fremstår som et åbent og fleksibelt storrumskontor og er, jf. plantegning, indrettet som et rummeligt vinkelformet kontor med integreret spisekøkken. Dertil kommer et stort, lyst mødelokale med en skøn udsigt over pladsen, som bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø.
Indretningen understøtter bygningens rå og urbane udtryk med hvide vægge og gulve i poleret asfalt, hvilket skaber en moderne og stilren helhed.
Der er adgang til lejemålet fra både Amagerbrogade 114 og Shetlandsgade 3, hvilket sikrer nem og fleksibel tilgængelighed.
Ejendommen er beliggende i et område med usædvanligt gode parkeringsforhold, og offentlig transport findes umiddelbart foran ejendommen på Amagerbrogade. I ejendommens stueetage er der desuden LIDL-supermarked, som bidrager til daglig bekvemmelighed for medarbejdere og besøgende. Metrostation nås på blot ca. 5 minutters gang.
Lejemålet vurderes særdeles velegnet til blandt andet showroom, agenturvirksomhed, arkitekt- eller anden kreativ virksomhed samt lignende formål.
Lejemålet udbydes uden uopsigelighed, og der tilbydes således fuld fleksibilitet for lejer.
Derudover stilles arkitektbistand vederlagsfrit til rådighed.
Området
Med denne fantastiske placering er man blot 10 min. fra Københavns centrum og de gode offentlige transportmuligheder samt metro som findes meget tæt på.
Amagerbrogades livlige butiksliv byder på gode indkøbsmuligheder og også café- samt restaurantmulighederne er uendelig mange og i høj kvalitet.
Man er ikke mere end 12 minutter fra Amager Strandpark, hvis man skulle have lyst til en dukkert efter arbejde eller i frokostpausen.
Lejevilkår
Fandt du ikke hvad du søgte?
Opret en søgeagent med dine behov, så kontakter vi dig, så snart vi har erhvervslejemål, der opfylder dine ønsker og behov.